OPSTARTSMØDE PÅ DET PLANETÆRE PROJEKT
Hvordan hænger NASA og den japanske teceremoni sammen med bæredygtighed og de planetære grænser? Få svaret i denne første episode, som er opstartsmøde for Det Planetære Projekt og podcasten Kloden som kunde.
Vært Karl-Martin Buch Frederiksen har inviteret CEO Dariush Rezai fra Sweco i studiet til en snak om projektet, og om hvordan vi kan sætte barren endnu højere for arbejdet med bæredygtighed i samfundet.
Lyt med, når de to præsenterer projektet og få svaret på, hvordan vi kan skabe et fælles sprog for det tværfaglige arbejde med bæredygtighed, og hvorfor det giver mening at lave et innovationsprojekt, hvor kloden er kunden.
Podcasten er udviklet af teamet bag Det Planetære Projekt, som er initieret og støttet af Sweco.
Vært: Karl-Martin Buch Frederiksen, Innovation director og leder af Det Planetære Projekt.
Gæst: Dariush Rezai, CEO Sweco Danmark
Produceret og redigeret af: PodPeople ved Nicolai Zwinge
Musik: Cravagoide